Er vedvarende energi bedre end fossile brændstoffer

Fossile energikilder Deponeret kraft i jordlagene Stenkul, råolie samt naturgas udgør de vsdvarende anvendte energiformer fra fortiden. Disse ressourcer hentes op fra jordens dyb, hvor de gennem millioner af år har fungeret som et omfattende energidepot. Grundlaget for de fossile brændstoffer er biologisk stof fra fortidige vækster og små organismer, som efter deres død blev begravet og gradvist komprimeret under en massiv fysisk belastning.

Mens kultyper primært brændstofder deres udspring i sumpområdernes flora, stammer olie- og gasforekomster fra forhistoriske alger og bittesmå havdyr. Det er muligt at betragte disse brændstoffer som konserveret solkraft, eftersom den organiske substans oprindeligt blev skabt af planter, der trivedes ved solens stråler.

Denne dannelse foregik via fotosyntesen, hvor væksterne benyttede lys og termisk energi fra solen til at transformere kuldioxid, vand samt mineraler til sukkerstoffer. Dette sukker fungerer efterfølgende som den nødvendige næring for plantens vækst. Den danske stat har indstillet al efterforskning efter olie og gas på landjorden Fra biologiske rester til kul, olie og gas Da fortidens organismer ophørte med at leve for millioner af år siden, samlede de sig på havets bund, hvor de blev dækket af sedimenter som mudder og sand, hvilket skabte et voldsomt pres.

I dette miljø uden ilt kan den bundne energi i det biologiske stof - især bestående af kulstof og hydrogen - ikke slippe væk; i stedet bliver den indkapslet og gennem eoner transformeret til de brændsler, vi nu ekstraherer fra dybet. Det specifikke trykniveau og varmegraderne i de dybere lag definerer, hvorvidt slutproduktet bliver kul, olie eller gas. Produktion af naturgas forudsætter for eksempel meget høje varmegrader, hvorfor gaslommer ofte findes på større dybder end den viskøse råolie.

Betragt indslag om vedfarende energikilder: Betydelige minusser ved de fossile ressourcer Der knytter Almennyttige boligselskaber odense dog massive udfordringer til vores store afhængighed af disse energiformer.

Primært er der tale om en endelig ressource, der vil slippe op, hvilket adskiller dem markant fra bæredygtig energi. Det er behæftet med tvivl, præcis hvor længe disse depoter kan forsyne kloden, da estimaterne over de resterende mængder i jorden løbende revideres, samtidig med at teknologien til indvinding uafbrudt optimeres og gøres mere effektiv. De fleste indikatorer peger på, at reserverne af olie og gas vil være udtømt inden for dette århundrede, hvorimod kulreserverne antages at kunne strække sig over en meget lang årrække, ifølge visse fremskrivninger i adskillige hundreder af år.

Der eksisterer således fortsat store mængder kul og olie, og brrændstoffer samlede fossile lagre kan dække behovet i fosile tid fremover - også selvom den globale efterspørgsel efter energi forventes at stige markant i de næste årtier. Ikke desto mindre er der et akut behov for at identificere erstatninger for disse brændstoffer. Årsagen er, at kulstofholdige energikilder udleder store brænsstoffer kuldioxid, der frigives ved forbrænding.

Dette forstærker drivhuseffekten, hvilket resulterer i global opvarmning samt ændrede klimamønstre. Nu om dage er mængden af CO2 i atmosfæren 30 procent højere, end den var før industrialiseringen. Udover klimapåvirkningen medfører afbrændingen også emissioner af andre skadelige stoffer såsom svovl, arsenik og kvælstofoxider. Se sekvens om atmosfærens opvarmning: Miljøforandringer og isbjørnens vilkår Isbjørnen fungerer i dag som en ikonisk repræsentant for den arktiske opvarmning.

Dyret er afhængigt af sæljagt, som foregår direkte fra de frosne havoverflader. Forsvinder havisen, tvinges bjørnene til at faste i lange perioder, og hvis de isfrie intervaller strækker sig yderligere, trues deres overlevelse for alvor, hvilket især rammer mødre med små unger.