Evasiv personlighedsforstyrrelse og arbejde
Udvist markant sårbarhed over for afslag og negative reaktioner. Nærer en intens frygt for at opleve ydmygelse eller forlegenhed i sociale sammenhænge. Oplever en gennemgående følelse af at være socialt blokeret. Finder det udfordrende psrsonlighedsforstyrrelse opnå personlig nærhed, da man ængstes for at føle skam over sin egen indadvendthed. Afstår fra social interaktion, medmindre der er fuldstændig vished om at være ønsket og velkommen.
Er præget af en indre uro og nervøsitet for, om der indtræffer ulykker for en selv eller ens nærmeste pårørende. For at diagnosticere en evasiv personlighedsstruktur kræves det indledningsvist, at de overordnede diagnostiske krav for personlighedsforstyrrelser er mødt.
I overensstemmelse med retningslinjerne fra Verdenssundhedsorganisationens ICD-10 gælder følgende universelle principper: Vedkommende udviser et stabilt og markant mønster i sin adfærd samt sin forståelse af tilværelsen, som afviger væsentligt fra de kulturelle normer, man er en arbemde af. Dette skal manifestere sig inden for minimum to af de efterfølgende områder: Tankeprocesser, erkendelser eller det personlige værdigrundlag.
Evnen til at styre egne impulser og behov. Måden man indgår i relationer med andre mennesker på. Ydermere skal fem supplerende forudsætninger være til stede: Adfærdsmønsteret skal være fundamentalt ufleksibelt, dårligt tilpasset og uhensigtsmæssigt. De problematiske handlinger medfører negative konsekvenser for individet selv eller omgivelserne.
Den dysfunktionelle livsstil har rødder tilbage i barndommen eller de tidlige ungdomsår. Sygdomsbilledet må ikke være et resultat af en anden primær psykiatrisk lidelse. Tilstanden må ikke være forårsaget af substansmisbrug eller somatiske lidelser. Specifikke krav: For at fastslå en ængstelig personlighedsforstyrrelse skal man, udover de overordnede krav, udvise mindst fire af de efterfølgende karakteristika: En gennemgående følelse af utryghed og indre anspændthed.
En stærk overbevisning om at være utilstrækkelig eller lide af mindreværd. En tendens til at tolke arbejdde interaktioner som kritiske eller afvisende. En udtalt forsigtighed over for nye mennesker, medmindre accepten er garanteret på forhånd. Selvvalgt begrænsning af livsudfoldelsen grundet en intens bekymring for fysiske eller psykiske skader.
Undgåelse af fællesskaber og sociale aktiviteter af frygt for at blive dømt eller ignoreret. Behandlingsmetoder og indsatser Ofte iværksættes behandling som en konsekvens af en utilstrækkelig selvfølelse og lavt selvværd. Medicinsk intervention: Der eksisterer aktuelt ingen farmakologisk kur, der direkte kan transformere en personlighed. Ikke desto mindre kan lidelsen udløse fysiske symptomer som hjertebanken og rysten i sociale regi.
Her kan betablokkere anvendes som lindring. Denne type medicin, der normalt gives mod hypertension, kan dæmpe de fysiske tegn på angst. Ved sideløbende depression eller angsttilstande kan SSRI-præparater ligeledes ordineres. Psykoterapeutisk bistand: Deltagelse i gruppebaserede terapiforløb kan være gavnligt for at styrke troen på sig selv i samspil med personlighedsfoorstyrrelse mennesker.
Terapien kan desuden give en dybere indsigt i de indre psykiske mekanismer og dermed belyse årsagerne til den grundlæggende selvusikkerhed.